Linietydning
er vel, hvad man forstår ved klassisk håndlæsning/kiromanti. Her kan
den kyndige håndlæser læse vigtige biografiske detaljer fra klientens
liv - og ikke mindst betydningen af klientens opvækstforhold.
Kombinationen af håndtype og liniebillede giver et meget præcist
billede af
klienten.
I den traditionelle ("zigeuner") linietydning tolker håndlæseren de figurer, som
linierne danner (fx bogstaver, symboler, billeder), i den analytiske
håndlæsning tydes liniernes kvalitet, placering og
kurs.
Linierne forandres op igennem livet og kan derfor ikke bruges til
langsigtede forudsigelser - men i kraft af foranderligheden fortæller
de om forhold, som klienten kan arbejde med (helbred/psykologi).
Der laves håndaftryk på papir for tydeligere at kunne se linierne. Hvis
der laves aftryk med mellemrum, vil man tydeligt kunne se
linieforandringerne. Hos børn og unge mennesker kan linierne forandres
i løbet af få uger, fra ca 25-30 års alderen tager forandringerne
væsentligt længere tid. I tilfælde af chock eller sygdom kan linierne
forandres dramatisk på under en uge.