|
|
Kigge opleve
reflektere - forstå
Pris 3.400.-, ved tilmelding før 1. august 3.000.-
Den klassiske horar-tradition tager udgangspunkt i konkrete spørgsmål
vedrørende konkrete situationer, Bliver jeg gift med X?,
Hvornår får vi solgt vores hus?, Hvor er
mit nøglebundt?. For at finde svar, kigger astrologen på
planeter og huse, evt. på termer, fixstjerner, arabiske punkter.
Men i dag, i vores tid og kultur, hvor vi gerne skulle være
overskudsagtige og vores egen lykkes smed, går spørgsmålene
ofte ud over hvor, hvorvidt, og hvornår. Folk vil vide, hvad, hvorfor
og hvordan, Hvad er det, der sker i mit liv?, Hvorfor
er jeg havnet i denne knibe?, Hvordan skal jeg forholde mig?
Det har krævet en opdatering, hvor Solen og dyrekredsens tegn får
højere prioritet.
Tegnene viser størrelser som fx temaer og fremgangsmåder,
baggrundstæpper og vaner, miljøer og materialer, og så
snart vi fokuserer på det enkelte menneske, dets skaberkraft og
udvikling, handler det om Solen, der, psykologisk set, repræsenterer
personlighedens organiserende og integrerende kerne. Solens vandring gennem
tegnene beskriver den fortløbende personlige proces, der i sig
selv er uafhængig af den enkeltes livsomstændigheder.
Dette kursus, der er udpræget bevidsthedsudvidende, udgør
tredje semester i en 2-årig uddannelse, men kan besøges af
enhver, der har et forhold til planeter, tegn og huse og ikke mindst
bruges af enhver, der vil lære at se hverdagslivet med astrologiske
øjne.
Teorier bliver der ingen af, heller ingen beregninger eller udenadslære.
Her handler det kun om at bruge nogle få, umiddelbart indlysende,
spilleregler, og den løbende hjemmeopgave består i at iagttage
sig selv og omgivelserne derhjemme, på arbejde, i trafikken, kort
sagt, overalt og (helst) hele tiden.
10 tirsdage 18:00-20:30 & 2
tema-lørdage 10:00 - 17:00
September: 6. - 13. -20. - 27.
Oktober: 4. - 25.
November: 1. - 8. - 15. - 22.
29. oktober Tidsmåling
26. november Retrograde planeter
Info Louise: 46 40 25 59, tilmelding
IC-Instituttet: 33 12 36 27
|